Medarbejder til Kundeservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for god kundeservice og vil du gerne være en del af en international logistikvirksomhed? Så er du måske vores nye kollega i kundeservice i Frode Laursen.

Som vores nye kollega i kundeservice, bliver du en del af et team på 20 kollegaer. Du vil få ansvaret for dine egne 3PL kunder – primært inden for FMCG-segmentet, hvor du som fast kontaktperson skal besvare kundernes henvendelser. Gennem din tætte kontakt til kunderne og den daglig opfølgning er målet, at du griber deres forespørgsler og løser udfordringerne som de kommer. Det betyder, at du kommer til at have en bred kontaktflade internt i Frode Laursen såvel som eksternt. Din daglige kommunikation foregår primært via mail og telefon. Din dagligdag vil være på Frode Laursens hovedkontor i Vitten, nord for Aarhus.

Arbejdsopgaver

  • Håndtere kundeforespørgsel, fx lagerspørgsmål, leveringstid, reklamationer og returvarer
  • Beskæftige dig med lagerstyring af kundernes vare
  • Løse dagligdagens udfordringer sammen med lagerhotellerne, chauffører og kørselsdisponenter
  • Indgå i lukkeordning, hvor du 1. uge pr. kvartal typisk vil møde 9.00-17.00

Du vil få mulighed for at sætte dit præg på et job, hvor du vil få indsigt og ansvar i en international koncern. Du vil få en bred kontaktflade i Frode Laursen på alle niveauer. Du får et job med afveksling og udfordringer, og der er sjældent to dage, der er ens. Du bliver en del af et dynamisk miljø og du får faste arbejdstider mellem 8-16, med en 37 timers arbejdsuge. 

Din profil

Din baggrund er ikke afgørende for jobbet, det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med kundekontakt. Det er til gengæld vigtigt, at du er god til at holde overblikket og trives med en hverdag i højt tempo. Du kan arbejde selvstændigt, men trives også ved at være en del af et team, samt kan kommunikere let med alle uanset om det er en chauffør, lagemedarbejder, disponent, kunde eller leverandør. Derudover er du god til at tale samt skrive dansk og engelsk.

Vi tilbyder

Medarbejderne er Frode Laursens vigtigste ressource. Hos os er frihed og ansvar vigtige nøgleord, og vi har en flad og uformel organisation, hvor ledelsen er tæt på virkeligheden. Vi vægter værdier som samarbejde, ansvar og en god omgangstone højt. 

Vi har stor respekt for hinanden – både fagligt og personligt – og vi vil gerne hinanden. Vi giver derfor tilskud til sociale aktiviteter, hvis kollegaer har lyst til at ses uden for arbejdstiden. Du bliver omfattet af vores sundhedsordning og ulykkesforsikring, mens du også får adgang til diverse rabatordninger.

Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte June Langkilde Hertz, Teamleder på 8764 6459 eller Maiken Bjergsted Rasmussen, Teamleder på 8764 1752. Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 05.06.23, da vi behandler ansøgningerne løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

FRODE LAURSEN A/S, Vittenvej, 8382 Hinnerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840883

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet