Områdeleder til strategisk udvikling af ældreområdet i Favrskov Kommune

dato

Er du en visionær leder som i samarbejde med områdeledergruppen og ældrechefen kan udvikle ældreområdet på det strategiske niveau? Inviterer du til dialog, samarbejde og inddragelse? Og kan du være handlekraftig og samtidig omhyggelig med blik for detaljer samt økonomistyre et stort myndighedsområde? Så læs videre, for vi tilbyder en spændende stilling som områdeleder til Visitation, Hjælpemiddelservice, Rehabilitering og Demens.

Du bliver leder for fire afdelingsledere for henholdsvis Visitation, Hjælpemiddelservice, Rehabilitering og Demens, som sikrer drift og udvikling af de tværgående funktioner i ældreområdet. Herudover bliver du en del af et lederteam, der består af i alt fem områdeledere samt ældrechefen. Ældrechefen bliver din nærmeste leder. Vi vægter samarbejdet højt. Vi samarbejder på tværs til gavn for kerneopgaven, og vi stræber efter at spille hinanden gode og stærke i ledelse.

Arbejdsopgaver og ønsker til kvalifikationer og kompetencer
Der venter dig en række spændende opgaver og udfordringer. Den nye ældrelov betyder forandringer i den måde vi forstår og udfører myndighedsfunktionen. Der er og vil fremadrettet være en stor stigning i antallet af borgere med demens. Vi søger derfor en udviklingsorienteret og relationel stærk leder, som kan være med til at definere, hvordan Favrskov Kommune skal omsætte de politiske visioner og den nye ældrelov på området, og som samtidig kan skabe sammenhæng og tryghed i afdelingen, imens der udvikles. Du skal have forståelse for kompleksiteten i en myndighedsafdeling, et hjælpemiddel-, rehabiliterings- og demensområde og være tydelig i at vise kursen, da områderne går på tværs af hele kommunen.

Du skal kunne lede opad, nedad og til siden. Du har ansvaret for personaleledelse, planlægning, økonomi- og ressourcestyring inden for den aftalte ramme, og du har ansvaret for det faglige niveau i opgaveløsningen og skal medvirke til kvalitetssikring og -udvikling heraf. Sammen med dine fire afdelingsledere arbejder vi for, at området er attraktivt og veldrevet – både for borgere, pårørende og medarbejdere. Det er en vigtig opgave at gøre lederteamet stærkt, så området fremstår som en enhed til gavn for borgerne. Området har et tæt samarbejde med bl.a. regionen, private leverandører, pårørende og interne aktører, hvor du og medarbejderne spiller en væsentlig rolle i, at vi lykkes med vores kerneopgave. I forbindelse med den nye ældrelov arbejder vi med at sikre én indgang på tværs af kommunen. Og vi har fokus på at anvende velfærdsteknologiske løsninger til gavn for vores borgere.

Du har en afgørende rolle i, at vi også fremadrettet har styr på økonomien, når flere ældre borgere får behov for kommunens hjælp. En skærpet visitationspraksis og øget rehabilitering er væsentlige indsatsområder i den forbindelse.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige områdeledere - et samarbejde baseret på sparring, kurs, koordinering og commitment, så kvaliteten og udviklingen på ældreområdet sker i samme retning, men med respekt for lokale forskelle og hensyn. Du bliver leder for et velfungerende område med kompetente medarbejdere, der er vant til at tage ansvar og sætter en ære i at yde en god indsats.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • ledelseserfaring og meget gerne også erfaring med ledelse af ledere
  • solid erfaring og indgående kendskab til et eller flere af områderne myndighed, hjælpemiddel, rehabilitering og demensområdet
  • et stærkt borger- og pårørendeperspektiv
  • erfaring med mål- og værdiarbejde
  • indsigt i budgetter og har erfaring med økonomistyring
  • sans for detaljerne og hurtig beslutningsevne, når det er nødvendigt
  • gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt
  • empati, åbenhed, imødekommenhed og tillidsfuldhed.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om stillingens opgaver, vores forventninger til dine kvalifikationer, Favrskov Kommunes interne organisering og ansættelsesprocessen i job- og personprofilen her: Områdeleder til Visitation, Hjælpemidler, Rehabilitering og Demens | Favrskov.dk

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Send en SMS til ældrechef Jeanette Rokbøl på 29 61 74 53, hvis du har lyst til en fortrolig snak om stillingen - så ringer hun dig op.

Ansøgningsfristen er søndag 10. august 2025, og vi beder dig om at sende din ansøgning vedlagt CV, dokumentation for uddannelse og øvrige relevante dokumenter via www.favrskov.dk/job.

Mandag 11. august udvælger ansættelsesudvalget kandidater til 1. samtale. Indkaldelse sker telefonisk og på mail samme dag.

1. samtale afholdes onsdag 13. august fra middag og frem og går man videre til 2. samtale er der en personlighedstest mellem 1. og 2. samtale. Testtilbagemelding er fredag 15. august fra morgenstunden, og 2. samtale foregår tirsdag 19. august om eftermiddagen.

Forventet tiltrædelse: 1. oktober 2025.

Søg jobbet
Send din ansøgning til Favrskov Kommune senest 10. august 2025 via linket til højre.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Visitationen, Kildebakken, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/72389dda-19d6-4eac-ac5a-a98f063ede94

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet