Pædagog søges til SFO og aldersblandet indskoling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bavnehøjskolen er en 0.-6. klasses skole beliggende naturskønt i Hadstens østlige udkant. Der går 245 elever på skolen og der er ca. 32 ansatte. Skolen består af to afdelinger – indskoling og mellemtrin. Lærere og pædagoger underviser som udgangspunkt kun i én afdeling og er organiserede i selvstyrende årgangsteam.

På Bavnehøjskolen tilbyder vi både SFO for børn fra 0.-3. klasse og klub for børn fra 4.-6. klasse. Vi har næsten 100 % tilslutning i SFO, mens der i klub er 77 % tilslutning.

Indskolingen er organiseret med udgangspunkt i aldersblandede klasser med elever fra 0.-2. årgang. Der er 5 aldersblandede klasser med ca. 26 børn i hver klasse. Teamet omkring hver aldersblandede klasse udgøres af en lærer og to pædagoger, og den daglige normering er som udgangspunkt to voksne pr. klasse.

Vi søger en pædagog med lyst til at arbejde pædagogisk både i skoledelen og i fritidsdelen. Stillingen er normeret til 33 timer pr. uge med opstart den 1. august 2024.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med SFO og skoleområdet. Du skal være klar til at arbejde tæt sammen med klassens team, både lærer og pædagog. Vi ønsker en pædagog, der trives med og brænder for udendørs aktiviteter, det kan være omkring vores bålhytte, ture i skoven, vores crossbane eller andet.

Vi forventer, at du er klar på at samarbejde med lærere og pædagoger, at du har erfaring med klasseledelse, og at du har lyst til at tage medansvar for de yngste elevers undervisning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med dansk eller matematik.

Vi forventer, at du er uddannet pædagog, har erfaring med klasseledelse, har kompetencer inden for enten matematik eller dansk, og at du har lyst til at tage ansvar for en gruppe børn med forskellige forudsætninger.

Ansøgningsfristen er senest den 7. juni 2024.

Ansættelsessamtaler finder sted i løbet af ugerne 24 og 25.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

For yderlige information kan viceskoleleder Heidi Olsen kontaktes på 51 54 22 19 eller heol@favrskov.dk

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (33-33 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Bavnehøjskolen SFO, Skovvangsvej, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6044406

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet