Hadsten Højskole søger en psykologiuddannet højskolelærer til et fuldtidsvikariat i perioden 1. april til 19. december 2026.
Du skal kunne undervise i fagene:
- Personlighedspsykologi
- Socialpsykologi
- Neuropsykologi
- I følelsernes vold.
Det vil være en fordel, hvis du også kan undervise i faget Læseklubben.
Du skal have stærke kompetencer – og gerne relevante erfaringer – i forhold til at kunne undervise i de ovennævnte fag. Du skal endvidere være en god og levende formidler og have lyst til at undervise unge mennesker.
Psykologi er et stort fagområde på Hadsten Højskole, både hvad angår timer og elevsøgning. Du skal evne at gøre fagene spændende og relevant for eleverne, som et perspektiv blandt flere på mennesket og menneskers liv sammen. Fagene er således en del af det livsoplysende formål, højskolen er rundet af.
Udover undervisningen indgår der generelt højskolearbejde. Dette er blandt andet aftenvagter, weekendvagter, elevmøder, deltagelse i studieture mv. Arbejdstiderne er derfor varierende og inkluderer skæve arbejdstider.
En vigtig del af jobbet er lysten til og glæden ved at omgås unge mennesker. Det være sig i forbindelse med undervisning og andre skemalagte aktiviteter, som i det daglige samvær på skolen generelt. Du skal have lyst og evne til at bringe dig personligt og fagligt i spil i disse sammenhænge.
Hadsten Højskole er en almen grundtvigsk højskole med en stor og stabil elevsøgning. Skolen udbyder 70 fag indenfor syv overordnede fagområde – bl.a. Psykologi & Filosofi. Eleverne vælger selv, hvilke af de 70 fag, de vil have. Vores elever er mellem 18 og 24 år.
Læs mere om fag, fagområder og skolens liv på www.hadstenhojskole.dk
Vikariatet ønskes besat fra den 1. april 2026 af en person med uddannelse indenfor psykologi på kandidatniveau.
Ansøgningen, CV og relevante bilag sendes som én pdf-fil til: info@hadstenhojskole.dk.
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 15. februar 2026. Samtaler vil finde sted i uge 9.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HADSTEN HØJSKOLE, Østergade, 8370 Hadsten
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/9cd4397b-79d5-4338-979d-b8e61a4442ec