Skab personlig udvikling og genopretning med fokus på arbejdsmarkedet ved Uanset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en engageret og fagligt dygtig kontaktperson, der har lyst til at indgå i vores team og udviklingsarbejdet omkring borgerne ved Uanset.

Uanset er et beskæftigelsesrettet tilbud til borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Vi arbejder ressourcefokuseret med blikket rettet mod mulighederne på arbejdsmarkedet og understøtter den enkeltes personlige udvikling til arbejdsmarkedet. Vi har til huse i lyse og behagelige lokaler, hvor der i to værksteder produceres lækkert boliginteriør, som sælges i butikken ved Uanset. I det ene værksted arbejdes primært med tekstil, papir og garn, og i det andet værksted arbejdes primært med træ.

Målgruppen i tilbuddet er primært borgere i jobafklarings- og ressourceforløb samt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har svære fysiske, psykiske og/eller sociale problemstillinger. Værkstedet fungerer som borgernes arbejdsplads, og et forløb hos os skal optræne og forberede borgerne på en tilknytning til arbejdsmarkedet, på ordinære eller særlige vilkår. Fundamentet for projektet er en helhedsorienteret indsats, hvor der er fokus på rehabilitering og tværfaglighed. Vi tror på, at man har mulighed for at komme sig efter psykisk sygdom, at tilknytning til arbejdsmarkedet styrker den enkeltes recovery-proces – og at der er en plads til de fleste på arbejdsmarkedet, hvis vi gør os umage i samarbejdet med borgeren om at finde det rette match. Derfor arbejder vi også med blikket rettet mod virksomhedsvendte indsatser og muligheden for småjobs, fra første dag vi møder vores borgere. Dette parallelt med de rehabiliterende og personligt udviklende indsatser.

Ved Uanset er der løbende igennem dagen borgere, så du vil blive del af et miljø, hvor du kommer tæt på borgerne. Ved Uanset er vi – ud over vores kommende kontaktperson – endnu to kontaktpersoner og to værkstedsmedarbejdere. Hertil er vores afdelingsleder at finde på projekt Uanset ca. en gang om ugen, ligesom vi jævnligt har besøg af sagsbehandlere fra myndighedsafdelingerne, som vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde med.

Vi søger en kontaktperson, der brænder for at skabe personlig udvikling til arbejdsmarkedet for målgrupperne ved Uanset, og som samtidig er nysgerrig og opsøgende på det omkringliggende arbejdsmarked. Det er vigtigt for os, at du er indstillet på at arbejde med baggrund i den nyeste viden om, hvad der virker socialfagligt og i beskæftigelsesindsatsen – og det kan være en fordel, hvis du allerede kender til de vigtigste pointer i beskæftigelsesindikatorprojektet og kan identificere dig med job-first-tankegangen. Din dagligdag vil være varieret. Men grundlæggende bestå af strukturerede individuelle samtaler, opfølgning og støtte til dine borgere ved Uanset, kontakt til virksomheder, opfølgning på igangværende virksomhedspraktikker samt støtte til søgning af småjobs og dokumentation af indsats og progression mod målet.

Din faglige baggrund til jobbet kan være utrolig mangeartet. F.eks. ergoterapeut, psykolog, kandidat i folkesundhedsvidenskab eller noget helt andet. Vi ved, at en afgørende faktor er vores medarbejderes evne til at bevare et stærkt ressourcefokus og ”troen på borgeren”, hvorfor den evne og tilgang vægtes højt i rekrutteringen af vores nye medarbejder. Det betyder ikke, at vi ”fornægter” barriererne, men at vi i teamet taler åbent, når vi er kørt fast og støtter hinanden i at genfinde troen.

Du vil bl.a. få følgende arbejdsopgaver

  • Opstartssamtaler med borger og sagsbehandler, hvor borger medinddrages i målsætningerne for eget forløb ved Uanset.
  • Opfølgende samtaler med borgerne minimum hver 3. uge, hvor der arbejdes med progression i forhold til målene.
  • Fokus på borgernes hverdagsliv og -mestring samt udfordre fastlåste forestillinger om egen formåen og mulighederne på arbejdsmarkedet.
  • Opsøgende kontakt til virksomheder med henblik på job, småjob og etablering af praktikker.
  • Observation og beskrivelse af borgernes progression i forløbet. Både i forhold til forløbet på værkstedet og de udviklingsprocesser, der arbejdes med sammen med kontaktpersonen.
  • Tæt og koordinerende samarbejde med sagsbehandlere.
  • I noget omfang undervisning på temadage og afholdelse af afdelingsmøder for borgerne.
  • Deltagelse ved diverse møder, f.eks. rundbordssamtaler og i rehabiliteringsteamet.
  • Afklarende og jobrettede samtaler med fokus på job/praktik/lønkroner.
  • Opsøgende virksomhedskontakt, etablering, opfølgning og dokumentation ifm. virksomhedspraktikker.

Vi søger en person, der
  • har en god uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med menneskelige lærings- og forandringsprocesser. Din uddannelse er optimalt suppleret med efteruddannelse inden for f.eks. Den Motiverende Samtale, ressourcefokuseret vejledningspraksis, viden om psykiske sårbarheder, psykiatri og rehabiliterende tilgange.
  • tør træde i karakter og sætte rammen omkring dit forløb med borger. Herunder forventningsafstemme, sætte mål og sikre fokus på progression mod arbejdsmarkedet.
  • har erfaring med det tætte relationsarbejde – hvor du mestrer relationsdannelsen samtidig med arbejdet mod specifikke mål.
  • kan motivere og styrke borgerens tro på egne muligheder på arbejdsmarkedet på trods af begrænsninger.
  • er en stærk observatør, som formår at omsætte observationer til dokumentation af høj kvalitet.
  • måske har kendskab til lovgivning på beskæftigelsesområdet, servicelov, handicapkompenserende ordninger m.m., eller en naturlig lyst til at sætte dig overordnet ind i disse.
  • kan arbejde tæt i relationen og samtidig bevare den professionelle distance.
  • er tålmodig og motiveres, når borgerens udviklingstrin sker med små skridt.
  • har kørekort.
  • har et naturligt brændpunkt for at skabe læring og forandring i et medinddragende samarbejde med sårbare borgere, samt et naturligt stort smil på læben og et drive, der spreder energi.
  • er stabil og driftssikker.

Med andre ord er din viden omkring forandringsprocesser bred og din praktiske værktøjskasse stor – og du evner at sætte begge dele i spil i tæt samarbejde med borgere, virksomheder og kollegaer hver dag.

Vi tilbyder
  • gode og engagerede kollegaer, hvor vi arbejder tæt sammen om at nå vores fælles mål
  • en ambitiøs arbejdsplads, hvor vi sammen stræber mod høj faglighed og muligheden for løbende faglig udvikling
  • supervision og faglig sparring ved PP-Clinic
  • fagmøder og temadage på tværs af Jobcentret
  • løn efter overenskomst (DS eller HK, specialist) samt pensionsordning
  • medindflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet
  • flekstid.

Yderligere oplysninger
Uanset er et tilbud ved CVA - Center for vejledning og afklaring, som er en del af Jobcenter Favrskov. Uanset har adresse på Østergade 77 i Hadsten. Tæt på jernbanestationen og få minutters gang fra Jobcenteret.

Løn- og ansættelsesforhold sker i forhold til overenskomst – DS eller HK (Specialist). Arbejdstiden er 37 timer med flekstid.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rikke Uhd på 89 64 41 84 (Ferie 5.7-5.8) eller Uansets koordinator Maibritt Rasmussen på 24 41 95 71 (Ferie 15.7-5.8)

Samtale
Vi forventer at afholde 1. runde af jobsamtaler den 15. august 2024. Og 2. samtalerunde med case for udvalgte kandidater 26. august 2024. Ansøgningsfrist 7. august 2024. Tiltrædelse 1. oktober 2024.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Favrskov Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for vejledning og afklaring, Vesselbjergvej, 8370 Hadsten

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6074272

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet