BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Frode Laursen er en logistik virksomhed med egne lagerhoteller i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland. Med en ejendomsdrift på mere end 650.000 m2 lager – og administrationsbygninger, har vi en selvstændig bygningsafdeling, BYG, som bygger, vedligeholder og drifter alle vores bygninger. Som Teknisk driftsleder bliver du en del af et team på 10 medarbejdere, og får reference til Bygningschefen.
Som Teknisk driftsleder har du det daglige ansvar for en sikker drift og den løbende vedligeholdelse af tekniske installationer og brandsikring på vores ejendomme.
Opgaverne spænder meget bredt og sætter krav til dine tekniske faglige kundskaber og erfaring. Det forventes derfor, at du har faglig viden og erfaring inden for nedenstående installationer, som indgår i den daglige drift og vedligeholdelsen af vores ejendomme og i din daglige rolle som teknisk serviceleder: Elinstallationer, HVAC, CTS, ABA, ABDL, Porte, AIA samt energi-optimeringer.
Din rolle:
- Planlægning af drift og vedligehold af vores tekniske installationer herunder sprinklersystemer, ventilation, køl m.m.
- Optimering af vedligeholdelses- og driftsplaner for bygninger.
- Sikre de mest økonomisk optimale løsninger.
- Deltage i udvikling af vores tekniske installationer.
- Kontakt med myndigheder i forbindelse med Lovpligtige tilsyn af installationer.
Du vil få fast arbejdsplads i Vitten nord for Hinnerup, men skal forvente op til 40 rejsedage om året til vores lagerhoteller.
Det er ikke et krav, at du har erfaring fra en lignede stilling. Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse inden for de tekniske fag eller, som f.eks. maskinmester eller el-installatør.
Din profil:
- Har erfaring med vedligehold og drift af tekniske-installationer, HVAC og brandsikring.
- Kan lede og uddelegere opgaver til medarbejdere og samarbejdspartnere.
- Har erfaring med projektledelse, herunder økonomisk ansvar og overblik.
Som person er du god til at motivere og inspirere kollegaer. Du bygger dine konklusioner på fakta og arbejder struktureret, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du kan kommunikere på engelsk eller tysk (skrift og tale).
Vi tilbyder:
En selvstændig rolle med Norden som arbejdsplads, hvor vi kan tilbyde mulighed for videreudvikling og større ansvar. Du vil få mulighed for at sætte dit præg på et job, hvor du vil få indsigt og ansvar i en international koncern. Du vil få en bred kontaktflade på alle niveauer. Du får et job med masser af afveksling og udfordringer, og der er sjældent to dage, der er ens. Du bliver omfattet af vores sundhedsordning og ulykkesforsikring.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Favrskov Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FRODE LAURSEN A/S, Vittenvej, 8382 Hinnerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=2346&ProjectId=143845&DepartmentId=18958&MediaId=5&SkipAdvertisement=False
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864514